WWF og Siu-Tsiu har netop haft et inspirerende møde med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Peter Borg.
Vi havde en god og konstruktiv samtale om, hvordan grøn omstilling, selvforsyning og ungeindsatser kan gå hånd i hånd – særligt i Østgrønland, hvor potentialet for lokal fødevareproduktion og nye bæredygtige erhverv er stort.
Mødet bekræftede, at der er stærke fælles ambitioner mellem Naalakkersuisuts koalitionsaftale og det arbejde, vi allerede er i gang med – og vi ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet om konkrete løsninger.