Diilerilaar

Vi har været på arbejde på smukke Diilerilaar.

Tobias tørrestativ skulle pilles ned og pakkes sammen. Alle fisk er i hus til vinteren.

Tobias og Line er henholdsvis storfanger og sygeplejerske. Men de er også Sermilik Adventures. Hvis man som turist ønsker ekstraordinære oplevelser i Østgrønland, er de gode at kende og komme på eventyr med.

De har for nyligt modtaget prisen Greenlandic Tourism Award 2022 for deres innovative tilbud til turisterne i Tasiilaq.

Sermilik Adventures arbejder også med unge der har brug for et ophold i naturen og kan bringe ro og trivsel til unge mennesker der trænger til dette.

Vi havde en dejlig tur og de unge fra Siu-Tsiu, Mikileraq, Jokum, James og Haldora arbejdede hårdt og der var også masser af tid til hygge.